Tolerance
Tolerance er evnen til at acceptere, at andre har en mening, som man ikke selv har eller er noget, som man ikke selv er. Denne evne er utrolig vigtigt i et samfund, da det giver mulighed for forskellighed og mangfoldighed. Uden tolerance vil man få et samfund med en masse forfulgte minoriteter, enten pga. religion, race, seksualitet eller holdninger. Man vil ikke acceptere forskellighed og den stærkeste gruppe vil undertrykke de mindre stærke. Dette er naturligvis ikke det optimale samfund. I det gode samfund er der plads til alle mennesker, lige meget hvor forskellige de så er.
I hverdagen ser man mangel på tolerance, når der f.eks. opstår en konflikt med muslimerne i Danmark. De er en religiøs minoritet, og folk i Danmark kan have svært ved at tolerere dem. De er ”anderledes” og det kan derfor være svært at sætte sig ind i deres holdninger. Det er dog netop dette tolerance handler om, man skal kunne acceptere andres mening uden at være enig eller nødvendigvis forstå den.
Er tolerance så altid godt? Skal man bare altid acceptere alle meninger lige meget hvad? Det er naturligvis svært. Kan man acceptere nazistiske tanker? For mig er dette virkelig ikke muligt. Spørgsmålet er så om tolerance er fuld accept af alle andres tanker, eller er der nogle tanker, som ikke kan accepteres? Sådan er det i hvert fald for mig. Jeg kan ikke acceptere alles meninger, uanset hvor meget jeg prøver, og det er nok der hele problemet med tolerance ligger. Det er utrolig svært at acceptere alle meninger, når man ikke er enig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar