Trump giver konflikten i mellemøsten en rystetur

Efter Trumps udtale om at han ikke har stor interesse i at have indflydelse på om det bliver en enstats eller tostatsløsning. "Jeg ser på en tostatsløsning og en énstatsløsning, og jeg kan lide den løsning, som begge parter finder bedst." Så har der været kritik af hans udtalelse. Hanan Ashrawi fra Den Palæstinensiske Befrielses Organisations ledelse har kritiseret udtalelsen og mener at ”Hvis Trump-regeringen dropper sin tostats-politik, vil det smadre mulighederne for fred og underminere amerikanske interesser, anseelse og troværdighed i udlandet”. Derudover har det også været et mål for USA’s politik at oprette en selvstændig palæstinensisk stat.

Hvilke konsekvenser vil en enstatsløsning få for konfliktens fremtid og for de grundlæggende amerikanske mål for palæstinenserne?

En tostatsløsning var umiddelbart problematisk for palæstinenserne, i og med at jøderne kom og tog deres land, og at de derfor ikke havde ret til noget af det. I hvert fald hvis man ser det fra deres synspunkt. Jøderne mente på den anden side, at de havde ret til området, eftersom de tilbage for 2000 år siden havde kontrollen over området. I dag vil en enstatsløsning for israelerne være noget skidt, eftersom der er et klart overtal af palæstinenserne, og at de derfor ville komme til at have demokratisk flertal.

Hidtil har USA været en aktiv del af løsningen af konflikten, idet at et sikkert Palæstina og Israel vil skabe stabilitet og derfor ingen fremtidige oliekriser og USA vil kunne opretholde deres position i området. Europa har også hidtil støttet landene med nødhjælp. Men nu hvor Trump er kommet til magten er interessen for en løsning på konflikten faldet og derfor ser det internationale samfundsrolle uvist ud.

Donald Trump og Israel

Skrevet af Thomas og Gustav.

Konflikten mellem Israel og Palæstina har raset i snart 70 år, og alligevel ser det ikke ud til, at løsningen er lige om hjørnet. I lang tid har den generelle holdning været, at en tostatsløsning er den eneste fornuftige udvej, men er det nu det?

Donald Trump er af den overbevisning at en etstatsløsning kunne være interessant, men han mener, at parterne selv skal afgøre det. Hans holdninger til konflikten er stadig forholdsvist uklare. I den første del af hans præsidentperiode lignede det, at han var meget pro-Israel, men nu viser det sig, at han ikke udelukkende vil give israelerne ret. I en artikel fra Washington Post bragt 6. marts 2017 fortæller den israelske forsvarsminister, at de har fået meget klar besked fra Trump-administrationen om, at denne ikke vil acceptere, at Israel indlemmer dele af de besatte områder i staten Israel. Dette er en mere typisk amerikansk udenrigsposition, hvor man ikke acceptere, at lande overtager andre stater.
I artiklen udtaler israeleren Zohar, at tostatsløsningen er død. Han mener, at man i stedet bør lade Israel overtage Vestbredden og indlemme dem i staten Israel. Palæstinenserne vil så modtage et delvist statsborgerskab, hvor de modsat jøderne ikke kan stemme til Knesset. De vil dog kunne stemme og stille op i for eksempel byrådsvalg. Denne løsning er god i forhold til de forhold palæstinenserne lever under nu, men den lever ikke op til deres drømme. USA har udtalt, at de ikke vil acceptere denne løsning, med mindre palæstinenserne giver samtykke til planen.

Hvorfor kan denne uendelige konflikt da ikke løses? Kan man ikke leve i harmoni med hinanden?
For at forstå dette bliver man nødt tilbage til konfliktens udspring. Efter anden verdenskrig ønskede jøderne en stat, hvor de ikke blev forfulgt. Det internationale samfund gav dem samtykke og staten Israel blev oprettet i det tidligere mandatområde Palæstina. Palæstinenserne var ikke tilfredse og så var konflikten i gang. Siden da har den rast mere eller mindre, og er blevet til et svært spørgsmål om, hvem der har ret til hvad. Store religiøse og kulturelle forskelle har gjort det svært at finde fælles standpunkt, hvor man kan være enige om en løsning.

Det internationale samfund har igennem lang tid været utrolig vigtig, og især FN og USA har haft stor betydning. Man ser det også her, hvor USA er i stand til at diktere, hvad Israel skal gøre. Det internationale samfund har fokus på, at parterne selv skal løse konflikten, da de mener, at det giver den mest holdbare fred. Dette ser man også hos Donald Trump, der siger, at han er tilfreds med den løsning, som begge parter er tilfredse med.

https://www.washingtonpost.com/world/middle_east/israeli-minister-us-warned-israel-about-annexing-west-bank/2017/03/06/813bfd1e-0255-11e7-9d14-9724d48f5666_story.html?utm_term=.f85296213bfb

Løsningen på Israel-Palæstina konflikten skal ikke være militær, den skal være politisk. Dette slår Mette Gjerskov fast i sit debatindlæg i Politiken fra 2014. Men hvad er mulighederne for et politisk forlig mellem de to parter? Et af de store problemer ligger i at Palæstina traditionelt har været allieret med arabiske lande som Israel har anset for fjender. På denne måde har der helt fra begyndelsen været skabt en politisk konflikt mellem PLO og Israel, som har udmøntet sig i adskillige terrorhandlinger og stor emotionel involvering i konflikten. 

·       vise jeres viden om Israels oprettelse og forhold til de arabiske nabolande

·       vurdere det internationale samfunds rolle i konflikten

·       diskutere forholdet mellem religion og politik

Israel-Palestinian conflict: Is one homeland the solution?

Er en "to stater -  et hjemland" en valid løsning? Denne nye bevægelse kaldet Two States - One Homeland er en ny bevægelse blandt både israelerne og palæstinenserne, som forslår at man opretter to stater i samme nation. Således at man får en federal regering og en statlig regering, der på den måde vil sikre både israelernes og palæstinensernes interesser. Det ville fungere således at man i en forfatning vil fasteholde staternes selvbestemmelsesret lignende EU modellen. Dette er mere eller mindre en græsrodbevægelse i Israel, hvorimod både palæstinensiske politikere og borgerne støtter op om løsningsforslaget. Jødiske bosættere ville derved kunne forblive i de nuværrende besatte områder som Israelske borgere og de palæstinensiske flygtninge ville kunne vende tilbage som palæstinensiske statsborgere til deres hjemstavn.

http://www.bbc.com/news/world-middle-east-35428457

Anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat?

Anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat?

En artikel fra december 2016 bragt i MX gør rede for, at Enhedslisten sammen med SF og Alternativet vil presse regeringen til at stemme for et lovforslag, hvor Danmark anerkender Palæstina som stat. Argumenterer med at lande som Sverige har gjort det, og det vil hjælpe Palæstina nærmere en fredsproces.

Bør man stemme for en lov, som fra Danmarks side anerkender Palæstina som stat?

I lang tid har lande som USA haft et fokus på at hjælpe Israel grundet historiske, religiøse og politiske årsager, men i dag viser tendenserne, at omverdnen mener, at det er på tide, at stoppe konflikten i Palæstina og hjælpe de to parter til at skabe fred. Dette mener nogle danske partier, vil gøres lettere ved en anerkendelse af Palæstina som selvstændig stat.

Mange diskussioner går på, om en tostatsløsning overhovedet er mulig. De fleste hælder nok efterhånden til at mene, at man bør satse på en enstatstløsning, hvis fred overhovedet skal sandsynliggøres. Dette kræver dog en kæmpe omventning i jødernes og palæstinensernes opfattelse af hinanden. Der er opstået et ingroet had mellem de to folkefærd gennem de utallige krige der i mange år har splittet de to. For at freden kan opnås skal der skabes fred så de to parter kan leve uden indbyrdes vold. Og så er det vigtigt at der går en lang række år for at det dybe had til hinanden forsvinder.

Johanna og Mikkel

Hej bloggen,

Vi har taget udgangspunkt i en artikel: Israel approves hundreds of settlement homes fra "Times of Oman", som er skrevet d. 27 december 2016.

Artiklen har et synspunkt fra Omans side, altså fra mellemøsten. Artiklen sætter fokus på emnet om bosættelserne i Israel og USAs og ikke mindst Obamas kritiske synspunkt på situation. Israel vil naturligvis gerne have flere bosættelser, hvor artiklen oplyser, at Obama synes, at bosættelserne skal stoppe, da han ikke give dem lov til det.

Hvilke interesser har den største avis i Oman, Times of Oman, ved at have sådan en nyhed på forsiden af deres avis og oplyse befolkningen med sådan en nyhed?

Israel har aldrig været særlig populær blandt deres nabolande, da nabolandene, som Irak har været stor modstander af Israels "bosættelse", da de føler, at Israel har kommet og stjålet landområder og deres religiøse områder, så som Al-Aqsa-moskeen, som er betydningsrigt for deres religion.

Artiklen, som vi har læst, så blander USA sig i stor grad i Israels fortagen som fx deres aggressive adfærd ved bosættelser mm. Det oplyser avisartiklen naturligvis også.

Tostatsløsningen som har været på tale siden Oslo-aftalen, virker mere og mere urealistisk som tiden går og besættelserne og hadet vokser. Dette kommer til udtryk både i artiklen "Trump om fredsaftale: Israel bliver nødt til at gå på kompromis" fra DR og i artiklen "Israel-Palestinian conflict: Summit warns agianst unilateral actions" fra BBC. I den første bliver der redegjort for Trump's holdninger til en eventuel fredsaftale, her i er han citeret således: "USA vil støtte op om en fredsaftale mellem Israel og palæstinenserne. En virkelig fremragende aftale, og vi vil arbejde flittigt fir det. Men det er op til parterne selv at forhandle direkte om en sådan aftale. Og begge sider bliver nødt til at gå på kompromis. Det ved du godt ikke?". Dette citat var direkte henvendt til en israelsk kollega.  samtidigt fortæller han også at han mener lige meget hvilken løsning de kommer frem til er han ligeglad så længe de er enige. Man kunne tilgengæld stille sig selv spørgsmålet: "Hvem har ret til landet?